Inspiration til dit besøg

Fiskeri

Der er mulighed for at fiske i vores sø, når du overnatter hos Bakkegaarden. Det giver mange sjove oplevelser, og måske er du heldig at fange din egen aftensmad. Det udsættes ørreder i søen, og derudover er der også aborrer.

Priser

Voksen (fiskeri pr person pr. dag) 150 kr.

Børn op til 12 år. (fiskeri pr barn pr. dag) 75 kr.

Lån af udstyr (fiskestang og grej pr person pr. dag) 65 kr.

Bålmad

Alle teltene har deres eget bålsted, og der medfølger brænde i opholdet. Det er muligt at tilkøbe ekstra brænde, hvis der er behov for dette. Der er båludstyr, som kan benyttes: pander, gryder, kedel, pandekagepande, snobrødspinde og forskellige redskaber.

Det er muligt at tilkøbe bålpakker, som man selv tilbereder over bål.

Der kan købes smagskasse, som bl.a. indeholder frugt og grønt fra Bakkegaardens køkkenhave. Indholdet kan bruges i tilberedning af måltider, som snack eller tages med hjem og nyde i forlængelse af opholdet.

Lille bod

Besøg også vores lille bod, hvor man kan købe ekstra brænde, lokale lækkerier, lopper og meget mere.

Som noget nyt i år har vi fået vores egen smagskasse, som er en kasse fyldt med lækkerier fra vores egen køkkenhave, honning og hjemmelavet marmelade.

 

Lokalområdet

Området er kendt for sine skønne områder, vandre- og cykelruter samt kirker. Langs vejene kan du opleve heste, køer, bølgende marker og små vejboder, hvor I kan købe lokale lækkerier. Nærmeste indkøbsmuligheder er Dagli´ Brugsen i Store Merløse, som ligger ca. 5 minutter herfra i bil. Der er større indkøbsmuligheder indenfor ca. 15 minutters kørsel i bil. Det er muligt at tage offentlig trafik, og derfra en flextur ud til os.

Oplevelser

Vi ligger centralt på Sjælland, og der er ca. 1 time i bil til København, Odense og Malmø.

I Ringsted ca. 20 min kørsel herfra kan I opleve Haraldsted sø, skov og Sct. Bendts kirke. Hvis man er til shopping ligger Danmarks største outletby også her.

Sorø by ligger ca. 20 min kørsel herfra. Her kan der opleves hyggelig gågade, Akademiet og Klosterkirken samt Sorø sø og skov.

Begge steder byder også på forskellige spisesteder.

Der er mange forskellige ting at opleve i nærheden. Spørg os endelig, vi vil hellere end gerne hjælpe og har også diverse brochurer.

Vandre- og cykelruter

Vi ligger kun et par kilometer fra istidsruten, hvor man udover at opleve et storslået landskab, også kommer en tur gennem den helt tidlige Danmarkshistorie med unikke spor fra historien, der fortælles gennem landskabet.